Om

Elmose Kommunikation rådgiver virksomheder og organisationer om effektiv digital kommunikation med fokus på, hvordan sociale medier kan hjælpe til at understøtte dine og organisationens strategiske mål – og med hvilke midler.

Elmose Kommunikation kobler arbejdet med organisationens strategi sammen med konkrete anvisninger i, hvordan medarbejderne skal benytte de digitale værktøjer til at nå ud med budskaberne og indgå i en samtale med kunderne.

Elmose Kommunikation underviser også i, hvordan du med få greb kan sikre dig mere hånd i hanke med dine data, beskytte din kommunikation og bestemme, hvad annoncenetværk og virksomheder kan erfare om dine personlige præferencer. De konkrete tip og nyheder kan læses på min blog om digitalt privatliv, Privatliv.nu

Elmose Kommunikation er en enkeltmandsvirksomhed, ejet af Kim Elmose, uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ( DMJX) i januar 1996.

Om Kim Elmose
Jeg er født 1968 og har beskæftiget mig med digital kommunikation siden november 1999. Først på Computerworld Online som journalist og redigerende og fra marts 2003 til september 2006 på Nyhedsmagasinet Ingeniørens website Ing.dk som jourhavende.

Dernæst har jeg været blogredaktør på Politiken.dk fra oktober 2006 til februar 2009. Jeg stod i de år for at implementere et blogsystem (WordPress MU ) og opbygge en univers af redaktionelle bloggere på avisen.

Siden d. 1. marts 2009 har jeg arbejdet som udviklingsredaktør for digital kommunikation i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), hvor jeg har ansvaret for udvikling af websitet.

Jeg skriver om onlinekommunikation på min blog Mediehack og min Twitterprofil @kimelmose.

Jeg har tidligere været aktiv ( 2003 – 2011) i foreningen DONA – Danish Online News Association – et praktisk forum for folk, der kommunikerer på nettet. De sidste tre år var jeg formand – og arrangerede i hele periode adskillige konferencer og seminarer om det sidste nye inden for webkommunikation.

I forbindelse med Dansk Journalistforbund har jeg for DONA tre gange – 2008, 2010 og 2012 – deltaget i at arrangere forbundets Fagfestival, der bliver afholdt hvert andet år. Alle tre gange bidrog jeg med at arrangere seminarer og workshops om digital kommunikation og værktøjer for journalister og kommunikatører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *